Corona

Vi ved endnu ikke, hvornår 5. – 9. klasses eleverne kommer tilbage i skolen til fysisk undervisning. Når de kommer tilbage, vil det helt givet være med en kraftig opfordring til 2 ugentlige test. Hvordan det skal foregå, kæmper kommunen med at planlægge.

På skolerne tilbydes alle ansatte lige nu test 2 gange om ugen. Vi har konstateret, at rigtig mange brugte tilbuddet i uge 8. Det er en vigtig del af muligheden for genåbningen af samfundet. Kommunen forventer, at man fra næste uge vil teste med næseborstesten, altså den test, der kun skal ca. 2 cm. op i næsen.

Teststrategien, og de centrale udmeldinger om den fra KL, ministeriet og Sundhedsstyrelsen, skifter konstant. Det gør det også vanskeligt for kommunen at tilrettelægge den optimale teststrategi.